Forebyggelse i projekteringsfasen

Det drejer sig især om at vurdere, om beslutningerne i projekteringsfasen understøtter, at entreprenørerne og deres medarbejdere kan udføre arbejdsopgaverne forsvarligt.
Det vil i denne forbindelse sige, at rækkefølgen af arbejdsopgaverne fx sikrer følgende:

• At man ikke arbejder over hovederne på hinanden.
  
  
• At man undgår skalmuring mellem spærender.
  
  
• En forsvarlig beskrivelse af, hvornår understøtninger og afstivninger kan fjernes fra betonelementer.
  
  
• At man ikke blander støvende eller støjende arbejdsopgaver sammen med andre opgaver.
  
  
• At man ikke skal hejse eller montere betonelementer hen over arbejdssteder eller færdselsområder.
  
  
• At nødvendig anvendelse af farlige stoffer adskilles fra andre aktiviteter.

Analyse af udbudstidsplan
En del af opfølgningen går ud på at vurdere, om den periode, som skal afsættes til de forskellige arbejder eller arbejdsfaser er tilstrækkelig til, at det kan foregå forsvarligt.

Da udbudstidsplanen sjældent er så detaljeret, at den vurdering er mulig, kan man eventuelt bruge andre kriterier, fx følgende:

• Den forventede bemanding. Nøgletal for planlægning siger fx, at hvis bemandingen overskrider 10 mand pr.1000 m2, vil det ikke længere have en positiv effekt på produktionen, snarere tværtimod.
  
  
• Hvis den samlede byggeperiode er for kort, vil der ofte være en tendens til sammenfald i tid og sted for flere håndværkergrupper, hvilket kan øge risikoen for ulykker.
  
  
• Særligt farlige arbejder skal holdes adskilte fra andre arbejdsopgaver.

Plan for sikkerhed og sundhed
I forbindelse med projekteringen skal bygherren sørge for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal udarbejdes af arbejdsmiljøkoordinator (P) og skal ligge klar inden byggepladsen etableres.

Læs mere om PSS på BAR Bygge & Anlægs hjemmeside.

Journal
I forbindelse med projekteringen skal arbejdsmiljøkoordinatoren udarbejde en journal for særlige drifts- og vedligeholdelsesarbejder i det færdige byggeri. Den skal indeholde oplysninger om alle de emner, hvor sikkerhed og sundhed har en særlig betydning ved driftsopgaver i det færdige byggeri.

Journalen skal indeholde en beskrivelse af følgende:

• Driftsopgaverne.
  
  
• Beskrivelse og/eller tegning af, hvor arbejdet skal udføres.
  
  
• Mulige risici, og hvordan de skal håndteres.
  
  
• Behovet for at bruge tekniske hjælpemidler fx i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver i højder.
  
  
• Begrænsninger i brug af tekniske hjælpemidler fx ved belastninger af etagedæk.
  
  
• Særlige krav, der er forbundet med de produkter, der skal bruges. Fx at man skal bruge personlige værnemidler.
  
  
• Hvordan anlæg eller installationer skal fjernes, fx om der er særlige løfteanordninger, der skal bruges.
  
  
• Særlige krav til rengøring af bygningerne, fx brug af skrappe rengøringsprodukter eller særligt udstyr.

Man kan overveje at udvide journalens funktion, således at den bliver et grundlæggende værktøj i hele projektet - et dynamisk arbejdsredskab, som sætter fokus på arbejdsmiljø gennem faserne.

Formålet med journalen bliver dermed en fortløbende risikovurdering, hvor projektgruppen/koordinator (P) sætter fokus på kritiske processer i henholdsvis udførelsesfasen og driftsfasen. Journalen understøtter koordinator (P)’s arbejde og dokumenterer de overvejelser og beslutninger, som kommer undervejs, efterhånden som projektet tager form.

Projektmaterialet
Som arbejdsmiljøkoordinator skal du inddrages, når projekteringen går i gang samt herefter i nødvendigt omfang under projekteringen. Det er projekteringslederen, der skal sørge for at inddrage dig i overvejelserne og give dig adgang til de relevante dele af projektmaterialet.

De relevante dele af projektmaterialet omfatter især:

• Den projekterendes beskrivelse af, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i byggeperioden og i det færdige byggeri.
  
  
• Hvordan den projekterende har taget hensyn til de generelle principper for forebyggelse i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af projektet. Det gælder især de valg og beslutninger, som har betydning for rækkefølge og tid til udførelse af arbejdsopgaverne.
  
  
• Hvordan den projekterende har vurderet og implementeret arbejdsmiljølovgivningens krav, så de enkelte arbejder eller arbejdsfaser kan tilrettelægges i forhold til hinanden på en måde, så det kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I den forbindelse indgår en vurdering af de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner
m.v., som foreskrives, eller som forudsættes anvendt.

Det skal være muligt at finde angivelser og informationer i projektmaterialet vedrørende de efterfølgende emner.

Eksempler på arbejdsopgaver

• Manuel håndtering
• Substitution
• Forundersøgelser
• Særlige risici
• Planlægning