Kommunikation og samarbejde
Som arbejdsmiljøkoordinator skal du sikre dig en god kommunikation med både bygherre og projektorganisation. En aftale om rapportering til bygherren med faste intervaller er en fordel for både koordinator og bygherre.
Det er en god idé, at du som arbejdsmiljøkoordinator aftaler faste intervaller med bygherren for rapportering om fremdriften i opgaven. Det kan foregå både ved møder og ved fremsendelse af notater. På den måde sikrer du, at bygherren løbende er opdateret om de beslutninger, der træffes vedrørende sikkerhed og sundhed.
Kommunikation med projektlederenArbejdsmiljøkoordinatoren bør også sikre en god kommunikation med projekteringsorganisationen. Den vil have størst effekt ved personligt fremmøde fx ved projekteringsmøder eller ved at tage kontakt til faglederne i projektet. Koordiner det med projekteringslederen for at undgå spildtid pga. manglende indsigt i, hvornår beslutninger vedrørende projektet bliver truffet. Det kan også være en god idé at koordinere kommunikationen med bygherrerådgiveren.
Senest revideret den 18. januar 2010