Mål og metoder
På det overordnede plan kan I bruge mål og målepunkter til at sikre arbejdsmiljøet i det nye byggeri. Helt konkret kan det være en god idé at bygge modeller af rummene i fuld skala for at afprøve dem.
Det er en god idé at opstille mål for, hvordan arbejdsmiljøet i det færdige byggeri skal være. Nogle af de vigtigste mål handler om, at jeres arbejdsgange bliver understøttet, og at I får et godt indeklima og en god akustik i rummene.
Eksempel på mål for det færdige byggeri
|
Mål
|
Målepunkter
|
|
I skal have et byggeri, som understøtter arbejdsgangen |
Om funktionskravene bliver overholdt. |
|
Byggeriet skal være hensigtsmæssigt udført i forhold til drift og vedligehold |
Om funktionskravene vedr. drift og vedligehold bliver overholdt |
|
I skal have et godt indeklima |
Om kravene til indeklima er kortlagt og bliver overholdt |
|
Byggeriet skal have tilfredsstillende akustiske forhold |
Om de akustiske behov er kortlagt, og om kravene bliver overholdt |
I kan bruge målepunkterne som et tjek fx i afslutningen af hver fase, hvor I kan sikre jer, at der stadig er fokus på målene.
Mock-up – en model i fuld skala
Et typisk punkt, hvor I som kommende brugere risikerer at opleve dårligt arbejdsmiljø, er, hvis der bliver utilstrækkelige pladsforhold. En måde at undgå det er at lave en såkaldt mock-up, som er en model af et rum i fuld skala.
Mock-up egner sig bedst til byggerier, hvor der er mange af samme slags rum. På et hospital kan det være sengestuer og badeværelser, på skolen kan det være klasselokaler. Det kan også være teknikskabet med forbrugsmålere, varmtvandsanlæg, rørafgreninger, elinstallationer, krydsfelter til antenneanlæg og telefon etc.
En mock-up kan sagtens udføres allerede i initiativfasen. Så får man undersøgt om der er plads, om den tænkte indretning er god, om bygningsdelen er bygbar etc.
Det er vigtigt, at udføres en mock-up skal alle faggrupper, der har bare minimal interesse i bygningsdelen, være med og udføre deres del, eller komme med en udtalelse. Glem ikke rengøringspersonale og teknikere, som skal kunne komme til eventuelle tekniske installationer.
Senest revideret den 10. februar 2010