Forebyggelse i initiativfasen

Ved byggeriets planlægning og udformning er det en god ide at inddrage de kommende brugere. Formålet er at få råd og idéer fra dem og dermed få den bedst mulige udnyttelse af det færdige byggeri. Samtidig skaber inddragelsen større tilfredshed hos brugerne og giver mulighed for at informere om byggesagen.

Brugerne skal inddrages så tidligt som muligt og helst allerede i initiativfasen.

Brugerne kan deles op i tre typer:

• Brugere, som skal arbejde i det færdige byggeri.

• Brugere, som skal vedligeholde det færdige byggeri, fx rengøringspersonale, renovationsarbejdere og servicepersonale.

• Beboere, patienter eller elever, som kan være relevante at inddrage i forhold til fx bomiljø og undervisningsmiljø.

I nogle byggerier er de kommende brugere ukendte. Det kan for eksempel være fordi, de endnu ikke er ansat. I de tilfælde kan man inddrage repræsentanter for de pågældende faggrupper. For eksempel kan Dansk Vinduespudser Laug være med til at belyse arbejdsgangen ved vinduespudsning.

Risikovurdering
I kan bruge risikovurderinger til at finde frem til, hvor I skal sætte jeres indsats for arbejdsmiljøet ind.

I ethvert byggeri er der forskellige risici, som har stor indvirkning på byggeprojektet. Risici som forurening af grunden, ukendte brugerkrav og de eksisterende bygningers tilstand er fælles for de fleste byggesager. Der er imidlertid også en række risici, som varierer fra byggesag til byggesag.

Det er en god idé at lave en risikovurdering med særlig fokus på arbejdsmiljø.
Det er lettest at minimere risiciene, hvis de er kortlagt så tidligt så muligt. På den måde undgår I ubehagelige overraskelser sent i byggeprojektet, hvor fleksibiliteten er mindst og omkostningerne størst.

Risikovurderingen består af tre dele:

• At kortlægge risici

• At vurdere risikoniveauet, altså hvor stor risikoen er for, at det risikable forhold indtræffer

• At eliminere risici

Fokuspunkter for arbejdsmiljø
På baggrund af risikovurderingen er det en god idé at identificere fokuspunkter for arbejdsmiljø i udførelsen. Hvis der skal bygges et højhus med meget montage, kan fokuspunktet for eksempel være krandækning og fremkommelighed.

Myndighedskrav
Generelt skal I kortlægge de tekniske og miljømæssige forhold for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar. En del af kortlægningen går ud på at finde frem til, hvilke krav lovgivningen stiller på disse områder.

Arbejdsmiljølovens krav kan have betydning både for selve opførelsen af byggeriet og for de arbejdsopgaver, som brugerne eventuelt skal udføre i det færdige byggeri. Brug Arbejdstilsynets hjemmeside til at finde frem til de regler, der gælder for arbejdsmiljøet i det færdige byggeri.

Tid og økonomi
En realistisk tidsramme giver de bedste forudsætninger for at opnå byggeriets mål om kvalitet, arbejdsmiljø og økonomi. Det er ofte et problem at tidsplanen er for stram.

Konsekvenser af en for stram tidsplan:

• Forhastede beslutninger som fører til ringere kvalitet.

• Større risiko for ulykker.

• Stress hos projektmedarbejdere og håndværkere.

• Problemer med at overholde budgetter.

Det bliver ofte undervurderet, hvor lang tid myndighederne skal bruge på at behandle sagen. Den tid, det tager at gøre bygningen brugsklar efter aflevering, er også ofte længere end forventet.
Der skal laves et prisoverslag på et så godt beslutningsgrundlag som muligt. Det er ofte det første overslag, der bliver styrende for budgettet uanset, hvor mange uforudsete forhold man støder på hen ad vejen. Det kan senere i projektet medføre sparerunder, der kan have meget uheldige konsekvenser.

Det er vigtigt, at I også budgetterer arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet.

Mock up afslører problemer
Er der flere ens gentagelser i en byggeproces, er det en rigtig god idé at lave en mock-up. Den kan være med til at sikre, at I har øje for hensyn til de kommende brugeres arbejdsmiljø.

Et eksempel på en mock-up kan være teknikskabet med forbrugsmålere, varmtvandsanlæg, rørafgreninger, elinstallationer, krydsfelter til antenneanlæg og telefon etc.

I kan sagtens lave en mock-up allerede i initiativfasen, men den kan også bruges i programfasen og projekteringsfasen. I den sidste fase er formået at få øje på hensyn til arbejdsmiljøet i udførelsesfasen (installations- og aptering).

Med en mock up undersøger I, om der er plads, om den tænkte indretning er god, om bygningsdelen er bygbar etc. Det er vigtigt, at alle faggrupper, der har bare minimal interesse i bygningsdelen, er med og udfører deres del eller komme med en udtalelse.

Funktions- og behovsanalyse
Det er muligt at afdække forhold, som har betydning for de kommende brugeres arbejdsmiljø, ved at analysere deres arbejdsgange og samarbejdsrutiner. Det kan man gøre med en funktions- og behovsanalyse.

Konkret kortlægger man funktionsforhold såsom antal rum, areal, rumforbindelser, graden af fleksibilitet, temperatur og behov for belysning og lydniveau, så man senere kan formulere dem som specifikke krav i byggeprogrammet. Det er her, der virkelig er noget at hente i form af bedre arbejdsmiljø for de kommende brugere af byggeriet.

Mål for arbejdsmiljøet i det færdige byggeri

Målene kan for eksempel være:

• Brugerne skal få et byggeri, som understøtter arbejdsgangen.
  
  
• Byggeriet skal være hensigtsmæssigt udført i forhold til drift og vedligehold.
  
  
• Byggeriet skal have tilfredsstillende akustiske forhold.

Brug målepunkterne på planlagte, strategiske steder i projektet, fx i afslutningen af hver fase. På den måde er der mulighed for at handle og træffe nye beslutninger, hvis I ikke har nået det.

Forundersøgelser
Forundersøgelser kan også bruges til at sikre arbejdsmiljøet på byggepladsen og i det færdige byggeri. Hvis der indgår ombygning af eksisterende bygninger, skal I fx undersøge, om der er asbestholdige bygningsdele i bygningen.

Forundersøgelserne kan være af:

• Miljømæssige forhold

• Geologiske forhold 

• Eksisterende forsyningsforhold

• Eksisterende bygninger

Arbejdsmiljømål for udførelsen
Det er en god idé at sætte mål for arbejdsulykker, fejl og mangler, AT-påbud og kommunikation.

Eksempel: 

Vejledningen foregangsbygherre beskriver, hvordan bygherren kan lægge forholdene til rette for entreprenørerne og få en aktiv rolle med hensyn til arbejdsmiljøet på byggepladsen. Vejledningen opfordrer bygherren til at tage ansvar ved blandt andet at opstille mål og målepunkter, så arbejdsmiljøet bliver så konkret og håndgribeligt som muligt.