Organisering af sikkerhedsarbejdet
Det er vigtigt at få indarbejdet et afsnit om arbejdsmiljøkoordinatoren i aftalen om projekteringsydelsen.
Som bygherre kan du med fordel indarbejde afsnit om arbejdsmiljøkoordinator(P) i aftalen om projekteringsydelsen. Det kan handle om følgende:
- Beføjelser i forhold til projekteringsledelsen og –organisationen.
- Rettigheder vedrørende deltagelse og involvering.
- Fuldmagt til at indkalde projektorganisationen eller dele heraf til statusmøder, opfølgning, granskning etc.
- Afholdelse af opstartsmøde med projektorganisationen med præcisering af observationspunkter fx pligterne i ht. BK 574 samt skitsepræsentation eller tilsvarende af projektet.
For bygherrer med flere samtidige byggepladser anbefales det derudover at standardisere ret-ningslinierne for koordinatorrollen og gennemføre en form for kontrol af arbejdsmiljøkoordinerin-gen, så et ensartet arbejdsmiljøniveau kan opnås inden for alle projekter. Dette er at foretrække frem for at anvende de forskellige eksterne sikkerhedskoordinatorers egne retningslinjer.
Bygherreforeningen anbefaler derfor, at bygherren standardiserer de arbejdsmiljømæssigt relevante dele af følgende dokumenter:
- Overordnede retningslinier for arbejdsmiljø inden for bygherrens øvrige strategier og politikker.
- Programoplæg/byggeprogram.
- Udbudsmaterialer vedrørende projekteringsydelsen, herunder ydelsesbeskrivelser samt paradigmer, der skal anvendes under projekteringen.
- Udbudsmaterialer vedrørende entreprisearbejderne, herunder Byggesagsbeskrivelse og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).
I denne forbindelse bør bygherren have standardiserede formuleringer, der entydigt fastlægger det ansvar,som sikkerhedskoordinator (P) har som en del af projekteringen til at beskrive arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarlige arbejdsgange eller foranstaltninger, og som sikkerhedskoordinator (P) har til at gribe ind under projekteringen, såfremt der beskrives forhold, der er sikkerhedsmæssigt uforsvarlige.
Udbudsform har betydning for arbejdsmiljøet
Jo tidligere alle parter er involveret i byggeriet, jo bedre muligheder er der for at tænke alle ønskelige forhold ind i projekteringen. Ved et tidligt udbud, hvor entreprenøren er inddraget i projekteringen, åbner der sig flere muligheder. Entreprenøren kan bidrage med praktisk erfaring og dermed vurdere, hvorvidt idéer til projektet nu også kan føres ud i livet. Det giver også mulighed for at planlægge sikkerhedsarbejde sammen med entreprenøren, inden håndværkerne går i gang ude på byggepladsen.
Bygherrerådgiverens kompetencer
Det er vigtigt, at bygherren sikrer sig, at bygherrerådgiveren er i stand til at dokumentere sine erfaringer med sikkerhedsarbejdet. Læs mere under initiativfasen
Overvejelser om arbejdsmiljøkoordinering
Derudover bør bygherren gøre sig overvejelser om, hvilken mængde af kompetencer, som orga-nisationen selv skal besidde, når koordinatorrollen udbydes. Uanset at opgaven varetages eks-ternt, bør der i organisationen være en ekspertise på området, der muliggør at kunne beskrive, udbyde, bedømme og kontrollere koordinatoropgaven
Bygherren skal først og fremmest overveje, hvordan koordinatorrollerne varetages i de forskellige faser og hvordan viden overleveres. Med en sikkerhedskoordinator, som har den tilstrækkelige viden og erfaring til at varetage rollen i både projekterings- og udførelsesfasen, er behovet for overlevering af viden mellem faserne af mindre betydning. Her skal der primært fokuseres på at formidle til andre parter i projektet. Det vil da normalt være en sikkerhedskoordinator (B), der og-så kan varetage ansvaret som sikkerhedskoordinator (P).
Det vurderes dog, at den samme person kun sjældent besidder de fornødne kompetencer, og derfor bør bygherren overveje, hvordan viden og erfaring fastholdes fra projekteringen frem til og med udførelse. Projekteringsfasens ’journal’, der er et krav, kan udbygges til at være en ’logbog’ som opfølgningsværktøj under projektering og udførelse, Projekteringsfasens journal vil normalt være sikkerhedskoordinator (P)’s ansvar fra projektering over udførelse til samling af alt for drift- og vedligeholdelsesfasen relevant som "således udført", når der afleveres og overdrages til kun-den/brugeren. I den forbindelse anbefales det at stille krav om et overleveringsmøde fra sikkerhedskoordinator (P) til sikkerhedskoordinator (B).
Bygherren har ansvaret for arbejdsmiljøkoordineringen og den kvalitet, som dette arbejde udføres i. Bygherren skal derfor gennem en række overvejelser omkring håndtering af koordinatorrollerne, herunder om de skal varetages i egen organisation eller overdrages til eksterne konsulenter. Hvis koordinatorrollerne udbydes, skal bygherren gøre sig overvejelser om, hvilken mængde af kompetencer, som organisationen selv skal besidde. Uanset at opgaven varetages eksternt, bør der i organisationen være en ekspertise på området, der muliggør at kunne beskrive, udbyde, bedømme og kontrollere koordinatoropgaven.
Bygherren skal overveje, om der skal være en gennemgående arbejdsmiljøkoordinator eller om det vil være to forskellige personer, som varetager arbejdsmiljøkoordineringen i henholdsvis projektering og udførelse. Det vurderes, at den samme person kun sjældent besidder de fornødne kompetencer til at varetage begge roller, og derfor bør bygherren overveje, hvordan viden og erfaring fastholdes fra projekteringen frem til og med udførelsen. [linieskift] Koordinatorrollerne skal samtidig defineres i forhold til de øvrige aktører i projektering og udførelse. Kan den samme virksomhed fx både varetage projekterings- og koordinatorrollen, uden at der bliver uklare ansvarsforhold? Bygherren anbefales at præcisere en klar afgrænsning af koordinatorrollerne, fx:
Inddragelse af brugerne
Det er vigtigt at inddrage de kommernde brugere tidligt i byggeprocessen. Hvis brugerne skal arbejde i det nye byggeri, er det lovpligtigt at inddrage deres sikkerhedsorganisation. Brugerinddragelse er relevant i flere faser i byggeprocessen.
Læs mere under Initiativfasen.
Senest revideret den 6. december 2011