Forside > Bygherrerådgiver > Initiativfasen > Forebyggelse

Forebyggelse i initiativfasen

Inddragelse af brugerne forebygger arbejdsmiljøproblemer i det færdige byggeri. Risikovurdering, forundersøgelser og mål for arbejdsmiljøet i byggefasen lægger rammen for sikkerhed i selve byggeperioden.

Forundersøgelser
Bygherrerådgiveren skal endvidere sørge for at rådgive bygherren om behovet for forundersøgelser i forbindelse med byggeprojektet.

Forundersøgelser kan også bruges til at sikre arbejdsmiljøet på byggepladsen og i det færdige byggeri. Hvis der indgår ombygning af eksisterende bygninger, skal I fx undersøge, om der er asbestholdige bygningsdele i bygningen.

Forundersøgelserne kan være af:

  • Miljømæssige forhold

  • Geologiske forhold

  • Eksisterende forsyningsforhold

  • Eksisterende bygninger

Risikovurdering
I kan bruge risikovurderinger til at finde frem til, hvor I skal sætte jeres indsats for arbejdsmiljøet ind.

I et hvert byggeri er der forskellige risici, som har stor indvirkning på byggeprojektet. Risici som forurening af grunden, ukendte brugerkrav og de eksisterende bygningers tilstand er fælles for de fleste byggesager. Der er imidlertid også en række risici, som varierer fra byggesag til byggesag.

Det er en god idé at lave en risikovurdering med særlig fokus på arbejdsmiljø. 
Det er lettest at minimere risiciene, hvis de er kortlagt så tidligt så muligt. På den måde undgår I ubehagelige overraskelser sent i byggeprojektet, hvor fleksibiliteten er mindst og omkostningerne størst.



Risikovurderingen består af tre dele:

  • At kortlægge risici

  • At vurdere risikoniveauet, altså hvor stor risikoen er, for at det risikable forhold indtræffer

  • At eliminere risici


Fokuspunkter for arbejdsmiljø
På baggrund af risikovurderingen er det en god idé at identificere fokuspunkter for arbejdsmiljø i udførelsen. Hvis der skal bygges et højhus med meget montage, kan fokuspunktet for eksempel være krandækning og fremkommelighed.

Myndighedskrav
Generelt skal I kortlægge de tekniske og miljømæssige forhold for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar. En del af kortlægningen går ud på at finde frem til, hvilke krav lovgivningen stiller på disse områder.

Arbejdsmiljølovens krav kan have betydning både for selve opførelsen af byggeriet og for de arbejdsopgaver, som brugerne eventuelt skal udføre i det færdige byggeri. Brug Arbejdstilsynets hjemmeside til at finde frem til de regler, der gælder for arbejdsmiljøet i det færdige byggeri.

Tid og økonomi
En realistisk tidsramme giver de bedste forudsætninger for at opnå byggeriets mål om kvalitet, arbejdsmiljø og økonomi. Det er ofte et problem, at tidsplanen er for stram.

Konsekvenser af en for stram tidsplan:

  • Forhastede beslutninger, som fører til ringere kvalitet.
  • Større risiko for ulykker.
  • Stress hos projektmedarbejdere og håndværkere.
  • Problemer med at overholde budgetter.

Det bliver ofte undervurderet, hvor lang tid myndighederne skal bruge på at behandle sagen. Den tid, det tager at gøre bygningen brugsklar efter aflevering, er også ofte længere end forventet.

Der skal laves et prisoverslag på et så godt beslutningsgrundlag som muligt. Det er ofte det første overslag, der bliver styrende for budgettet uanset, hvor mange uforudsete forhold man støder på hen ad vejen. Det kan senere i projektet medføre sparerunder, der kan have meget uheldige konsekvenser.

Det er vigtigt, at I også budgetterer arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet.

Mål for arbejdsmiljøet i det færdige byggeri

Målene kan for eksempel være:

  • Brugerne skal få et byggeri, som understøtter arbejdsgangen.

  • Byggeriet skal være hensigtsmæssigt udført i forhold til drift og vedligehold.

  • Brugerne skal have et godt indeklima.

  • Byggeriet skal have tilfredsstillende akustiske forhold.

Brug målepunkterne på planlagte, strategiske steder i projektet, fx i afslutningen af hver fase. På den måde er der mulighed for at handle og træffe nye beslutninger, hvis I ikke har nået det.





Senest revideret den 9. februar 2010
Eksempler
 

Inspiration

Godtskolebyggeri.dk
Sygehusbyggeri.dk

Forundersøgelser
Checkliste til forundersøgelser pdf
Checkliste og vejledning til forundersøgelser vedrørende sikkerhed og sundhed.

Checkliste til renovering og byfornyelse
Fra Arbejdstilsynet

Arbejde i forurenet jord
AT-vejledning D.2.23

Bygningsrenovering pdf

PCB-vejledning pdf

Registrering af asbest
Arbejdstilsynets bekendtgørelse

Funktions- og behovsanalyse
Indretning af autoværksted pdf
Notat om arbejdsmiljø ved indretning af autoværksted

Risici
De bløde risici  pdf
Artikel

Mål for udførelsen
0-arbejdsulykker pdf

Mønsterarbejdsplads pdf

Foregangsbygherren pdf

Fokuspunkter for arbejdsmiljø
De vigtigste regler for din virksomhed
Arbejdstilsynet