Forside > Faser

Byggeprocessens faser

De fleste byggerier kommer til verden som en idé. Byggeprocessen er en fremadskridende proces, der skal resultere i, at ideen ender som et færdigt byggeri.

For at opnå en god styring af byggeprocessen er den traditionelt opdelt i en række overskuelige faser, som skaber et overblik over, hvornår der skal tages stilling til hvad. Det er meget almindeligt, at faserne i en byggeproces lapper ind over hinanden. Det medfører, at opgaver der traditionelt skulle være udført i en fase, i stedet for udføres i en anden fase.


Ingen klare definitioner
Input fra aktører i branchen viser, at der ikke eksisterer en 100 % enig definition på faseopbygning og indhold, men at valget ofte styres af samarbejdsform, entrepriseform, økonomi, behov for indflydelse, politik, trends indenfor branchen, kompleksitet, bygherrens strategi etc.


Et byggeprogram kan fx tangere et dispositions – eller skitseforslag, hvis en bygherre ønsker at have stor indflydelse på valg og beslutninger fx i forbindelse med en totalentreprise.


Faserne i byggeproces.dk
Faseopbygningen og indholdet på byggeproces.dk, tager i store træk afsæt i Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning fra december 2009, som er udarbejdet af FRI, PLR og DANSKE ARK. Dog er enkelt af faserne herfra sammenskrevet.





Senest revideret den 6. juni 2010