Forside >

Ordbog

Det følgende er en liste med forklaringer på de væsentligste fagudtryk, som er brugt i Byggeproces og arbejdsmiljø.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V

1-års gennemgang	Bygherren indkalder entreprenørerne til en gennemgang af byggeriet senest et år efter at byggeriet er afleveret. I forlængelse af gennemgangen udarbejdes et dokument, som beskriver eventuelle mangler ved arbejderne. Alle parter skal underskrive dokumentet. Reglerne for 1-års gennemgangen findes i AB 92, § 37 + § 39. Efter 1-års gennemgangen nedskrives entreprenørens sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er påpeget mangler ved ombygningen.
5-års gennemgang	Bygherren indkalder entreprenørerne til en afsluttende gennemgang af byggeriet senest 30 arbejdsdage før 5-års perioden efter afleveringen udløber. Reglerne for 5-års gennemgangen findes i AB 92 § 38 + § 39.
AB 92	Almindelige betingelser for entreprenørarbejde ved bygge- og anlægsarbejder i hoved-, stor, eller fagentreprise, udgivet i 1992.
ABR 89	Almindelige betingelser for rådgivning ved bygge- og anlægsopgaver, udgivet i 1989.
ABT 93	Almindelige betingelser for entreprenørarbejde ved bygge- og anlægsarbejder i totalentrepriser, udgivet i 1993.
Afgrænsning	Inden arbejdet sættes i gang, skal bygherren identificere, hvor på byggepladsen der vil ske færdsel og blive udført arbejde af flere arbejdsgivere (fællesområder). Bygherren skal herefter træffe aftale med de enkelte entreprenører om, hvilken entreprenør der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Afgrænsningen af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne bør ske allerede i udbudsmaterialet, så udgifterne til fælles sikkerhedsforanstaltninger indregnes i tilbudssummen.
Afleveringsforretning	Til afleveringsforretningen indkaldes alle involverede parter i byggesagen, og der foretages i fællesskab en gennemgang af byggeriet.
Afleveringsprotokol	Dokument som beskriver hvilke forpligtelser, der ikke er opfyldt, manglernes eventuelle økonomiske virkninger og frister for afhjælpningen som fremgår i afleveringsforretningen.
Ajourføring (af PSS)	PSS`en skal ajourføres, når der sker ændringer i fællesområderne. PSS`en ajourføres mindst ved overgangen mellem de væsentlige hovedfaser i byggeprocessen.
Anmeldelse (arbejdsulykke)	Arbejdsulykker der medfører fravær udover tilskadekomstdagen, skal anmeldes.
Anmeldelse (byggeplads)	Bygherren skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis projektets bemanding overstiger 20 mand i 30 arbejdsdage eller 500 manddage.
Aptering- og finishfasen	Sen fase i byggeriets opførelse hvor der bl.a. udføres færdig overfladebehandling og synlige installationer.
APV (Arbejdspladsvurdering)	APV er en proces til systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed. Den skal udføres i samarbejde mellem ledelse og medarbejderne ved at kortlægge, beskrive og vurdere, prioritere, opstille handlingsplaner, som angiver hvornår, hvordan og hvem der skal løse de konstaterede problemer, og opfølgning. Virksomhedens sygefravær skal inddrages.
Arbejdsbeskrivelser	En arbejdsbeskrivelse gør rede for arbejdets omfang og indeholder krav til materialer, udførelse og kontrol. Den specificerer desuden, hvilke bygningsdele der skal bruges i arbejdet. Arbejdsbeskrivelserne udarbejdes under projekteringen.
Arbejdsleder	En person, der på vegne af arbejdsgiveren udfører instruktionspligten, og som anvender mindst 50% af sin arbejdstid på at lede og føre tilsyn med arbejdet. Arbejdslederen skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, når han indgår i sikkerhedsorganisationen.
Arbejdsmiljøgruppe	Arbejdsmiljøgruppen består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde.
Arbejdsmiljøklagenævn	Arbejdsmiljøklagenævnet er en offentlig myndighed. Klagenævnet behandler klager over Arbejdstilsynets afgørelser i konkrete sager på arbejdsmiljølovens område.
Arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B)	En person, der på vegne af bygherren, udfører koordinering af arbejdsmiljøet henholdsvis under projekteringen (P) og under udførelsen (B). Der kræves en særlig arbejdsmiljøuddannelse for at være arbejdsmiljøkoordinator.

Arbejdsmiljøledelse	Arbejdsmiljøledelse er en systematisk indsats for at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøledelse kræver, at virksomhedens ledelse og medarbejdere beskæftiger sig systematisk med arbejdsmiljø, hvilket omfatter planlægning, målsætning og budgettering i lighed med andre produktionsforhold. Endelig kræver arbejdsmiljøledelse, at virksomheden indfører fremgangsmåder, hvor man kontrollerer om det planlagte sker i praksis, og om det er godt nok. Arbejdsmiljøledelse etableres normalt som et arbejdsmiljøledelsessystem med tilhørende dokumentation.
Arbejdsmiljøorganisation	Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde.
Arbejdsmiljøprogram	Dokument hvor Bygherrens vision og politikker og egen indsats præsenteres, og hvor bygherrens krav og forventninger til entreprenørernes indsats nøje er gennemgået og beskrevet.
Arbejdsmiljørepræsentant	En ansat der er valgt blandt og af de ansatte i samme virksomhed, og som indgår i arbejdsmiljøorganisationen, hvor arbejdsmiljørepræsentanten samarbejder med en arbejdsgiver eller arbejdsleder. Den valgte arbejdsmiljørepræsentant skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen.
Arbejdsmiljørigtig projektering	Et udtryk for at man arbejder systematisk med arbejdsmiljø under projekteringen. Der er udarbejdet et edb-baseret værktøj med samme navn, som kan understøtte dette.
Arbejdsmiljøudvalg	Virksomheden skal danne et arbejdsmiljøudvalg, når den har flere end 35 ansatte. Arbejdsmiljøudvalget består almindeligvis af en formand, 2 arbejdsmiljøudvalgrepræsentanter og 2 arbejdslederrepræsentanter.
Arbejdsmiljøvurdering	En vurdering der udføres af de projekterende inden projekteringen påbegyndes med henblik på at identificere de arbejdsmiljømæssige forhold, der kan få betydning på byggepladsen og for det færdige byggeri.
Arbejdsskade	Ulykke eller erhvervssygdom der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Arbejdsulykke	En personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage.
Asbest	En gruppe mineraler, som har fundet anvendelse bl.a. pga. deres varme- og syrebestandighed og isoleringsevne. Kan forårsage støvlungesygdommen asbestose, fortykkelse i lungehinden og er desuden kræftfremkaldende (asbestosis).
AT-påbud	Reaktion fra Arbejdstilsynet når de ved tilsyn konstaterer at lovkrav ikke bliver overholdt. Påbud kan gives som et straks-påbud eller som et påbud med tidsfrist.
ATs inspektioner	Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdsmiljølovgivningen overholdelse gennem tilsyn på arbejdspladsen. Tilsynsbesøgene kan være anmeldte eller uanmeldte.
Behovsopgørelse	Analyse og opsamling af bygherrens behov i forhold til at byggeriet skal kunne fungere til det ønskede formål. Analysen foretages inden programmeringen.
Beredskabsplan	En plan for hvordan personer og materiel, kan sættes ind med meget kort varsel og formindske følgerne af en given ulykke.
Beslutningsgrundlag	Den indsigt og viden som indgår i beslutningsprocessen.
Beslutningsplan	Plan som fastlægger rammerne for beslutningstagen og godkendelserne i byggeprojektet, og er afgørende for projektets fremdrift.
Brugere	De personer der skal arbejde i det færdige byggeri, og de personer der skal vedligeholde og i varetage driften af byggeriet. Brugere kan også være beboere, patienter eller elever, altså brugere, som anvender byggeriet på andet vis.
Byggeprogram	Byggeprogrammet er bygherrens krav og ønsker til det færdige byggeri og til byggeprocessen. Det omfatter også forudsætningerne for byggeopgaven. Programmet skal indeholde specificerede krav til byggeriet.
Byggesagsbeskrivelser	Byggesagsbeskrivelsen er et dokument som indgår i udbudsmaterialet, som indeholder de fælles betingelser for alle arbejder (entrepriser) i en byggesag.
Byggetilladelse	Officiel tilladelse fra kommunen til at bygge på eller renovere bygninger og anlæg på den aktuelle grund.
Bygherre	Den juridiske person, der bestiller og betaler for byggeriet.
Bygningsdel	Fysisk afgrænsede dele af bygninger (f.eks. vinduer, døre eller trapper) eller installationsanlæg (f.eks. ventilationsanlæg, varmeveksler, brandalarmer).
Driftskonstruktioner	Konstruktioner der indgår i bygningsdriften, fx varme- og ventilationsanlæg
Driftskontrol	Styring og overvågning af driftsanlæg.
Driftsvejledning	En beskrivelse af hvordan rengøring, vedligeholdelse og drift af byggeriets enkeltdele skal foretages, heri kan det være beskrivelser der sikrer at det gennemføres på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Entreprenørens staderapporter	En afrapportering af byggeriets fremdrift.
Entrepriseform	Den måde en eller flere entreprenører er organiseret i en bestemt bygningssag, som påvirker hvordan og med hvem bygherren indgår aftale.
Erhvervssygdom	Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
Fagentreprise	Entrepriseform, hvor bygherren har indgået entreprisekontrakter direkte med de enkelte fagentreprenører.
Faggruppe	Gruppe som varetager et fagområde, fx el, vvs, konstruktioner mv.
Fase	Byggeprocessen er traditionelt opdelt i en række overskuelige faser, som hver indeholder fastlagte aktiviteter.
Fokusgrupper	Persongruppe som har fokus på et særlig emne som går på tværs af faggrupperne, fx arbejdsmiljøgruppe.
Foregangsbygherre	En bygherre som ved at være synlig, proaktiv og understøttende yder en målrettet indsats for at opnå et godt byggeprojekt med fokus på arbejdsmiljø.
Forhåndsbesked	Arbejdstilsynets vurdering af om arbejdsmiljøloven bliver overholdt i et konkret beskrevet projekt.
Forkastning	Geologisk fænomen, hvor bjergarterne er forskudt i forhold til hinanden på begge sider af en sprækkezone.
Forsyningsledninger	Kabler og rør som står for tilførsel af el, gas, vand, varme og telekommunikation til ejendommens drift samt bortledning af spildevand.
Funktions- og behovsanalyse	Analyse af byggeriets funktionsforhold som antal rum, areal, rumforbindelser, graden af fleksibilitet, temperatur og behov for belysning og lydniveau. Analysen skal sikre at, byggeriet understøtter aktiviteterne i det færdige byggeri.
Funktionsbeskrivelse	Dels en beskrivelse af byggeriets funktionsforhold, fx angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau mv., og dels en beskrivelse af funktionaliteten i forhold til byggeriets anvendelse.
Fællesområde	Område på byggepladsen hvor mere end en entreprise skal arbejde eller færdes.
Færdiggørelse af PSS	PSS'en skal laves færdig efter at bygherren har indgået aftaler med entreprenøren og inden at byggepladsen opstartes.
Granskning	En formel, dokumenteret, dækkende og systematisk gennemgang af et projekt (eller fagprojekt) for at vurdere krav til projektet og projektets evne til at opfylde disse krav samt at identificere problemer og foreslå løsninger. Granskningen kan fx have fokus på arbejdsmiljø.
Grundlag for PSS	Grundlaget for de enkelte elementer i PSS, er på udbudstidspunktet de angivelser der fremgår af udbudsmaterialet.
Hovedentreprise	Entrepriseform hvor bygherre har indgået kontrakt med kun en entreprenør. Hovedentreprenøren har ansvaret for alle andre fagentreprenører, men ikke projekteringen.
Hovedentreprenør	Den entreprenør som bygherren har indgået kontrakt med ved hovedentrepriseform.
Hovedtidsplan	Den overordnede tidsplan for hele byggeprocessen.
Hul- og afsætningsplaner	Tegninger der viser gennemføringer i dæk og vægge og angiver positioner og højder i bygningen.
Isocyanater	En gruppe nitrogenforbindelser. Isocyanater kan fremkalde eksem og allergisk astma. Isocyanater anvendes bl.a. i malevarer, klæbemidler, visse fugemasser, gulvbelægning og PU-skum (Præcisionsskum, Kloakskum o.l.).
Just-in-time princippet	Produktionsfilosofi som bygger på reduktion af omkostninger ved at eliminere spild ved fx forbedring af logistik, forbedre kvaliteten og involvere medarbejdere med fokus på løbende forbedringer.
Kommunikationsplan	Oversigt over hvem der kommunikerer med hvem og på hvilken måde i et projektforløb, fx i form af et diagram.
Kontrolplan	Plan som fortæller hvad, hvem, hvor tit og hvordan det skal kontrolleres at den beskrevne standard for fx sikkerhed og sundhed, overholdes.
Krandækning	Det område af byggepladsen som en eller flere kraner dækker.
Kvalitetskontrolplan	En beskrivelse af hvordan man vil kontrollere at byggeriets processer foregår i overensstemmelse med de besluttede procedurer. Kvalitetskontrol indgår i den samlede kvalitetsstyring.
Kvalitetssikring	Reaktiv og bagudrettet sikring af kvalitet. Bygherren skal sørge for, at byggeriet får en god kvalitet. Det er bygherren, der skal kræve, at entreprenører og rådgiveren vælger byggetekniske løsninger og byggematerialer af høj kvalitet. Rådgiveren og entreprenørerne skal kunne dokumentere, at deres ydelser lever op til den aftalte kvalitet.

Ledningejerregisteret (LER)	Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejde i offentlig eller privat vej, samt arealer udlagt til privat fællesvej, skal forespørge i LER, inden gravearbejdet påbegyndes. Forespørgslen skal som minimum dække hele det vejareal der graves i.Det er graveaktørens opgave at sikre, at gravearbejdet ikke medfører ledningsskader, og initiativpligten i forhold til de modtagne oplysninger ligger hos graveaktøren, jf. standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder, § 8. Derfor har graveaktøren pligt til at søge ledningsoplysninger hos de enkelte ledningsejere samt gravetilladelse hos vejmyndigheden.
Ledningsplaner	Tegninger over de forsyningsledninger der eksisterer på grunden.

LER	Se Ledningsejerregisteret.
Leveranceplan	En plan for hvornår materialer som entreprenøren skal bruge skal leveres på byggepladsen.
Logistikplan	En plan som indeholder hvordan produktionen i udførelsesfasen planlægges, styres, organiseres, kommunikeres og koordineres.
Mønsterarbejdsplads	Metode til intern dokumentation der viser, hvilket behov virksomheden har for aktiv ulykkesforebyggelse, og om virksomheden kan holde en høj daglig standard.
Organisationsplan	Beskrivelse af hvordan aktørerne i byggesagen er organiseret, fremstilles som oftest i et diagram.
Partnering	Samarbejdsform mellem bygherren, de projekterende og entreprenørerne, baseret på fælles økonomiske interesser og fælles målsætninger.
PCB	PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler. PCB er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende. I perioden fra ca. 1950-1980 var PCB et populært tilsætningsstof i en række byggematerialer og tekniske komponenter verden over. I de nordiske lande er der gennemført en række undersøgelser omkring anvendelsen af PCB, og der kendes til en række specifikke anvendelser af PCB i byggeriet.En af flere miljøeffekter af PCB er, at det påvirker immunforsvaret hos mennesker og kan med tiden føre til udvikling af cancer. PCB er således af den internationale kræftforskningsorganisation, IARC, klassificeret som formodet kræftfremkaldende for mennesker. PCB´s evne til at ophobes i fødekæden er en af årsagerne til, at gravide kvinder frarådes at spise fisk i større mængder. PCB er et fedtopløseligt stof, hvilket bl.a. betyder, at PCB kan videreføres til børn via modermælken.

Procesfacilitator	Person som understøtter samarbejdsprocessen ved at lytte og løse eventuelle konflikter og fjerne eventuelle forhindringer for at arbejde kan skride frem.
Programoplæg	Programoplægget er den skriftlige dokumentation for aktiviteterne og beslutningerne i initiativfasen. Med andre ord samler programoplægget byggeriets vigtigste parametre, nemlig byggeriets funktion, kapacitet, økonomi, tid og kvalitet.
Projekterende	De der leverer ydelser, der beskriver, beregner eller på anden måde leverer data, der danner grundlag for skabelse af en byggeproces og bygningsværk. Typisk arkitekter og ingeniører.
Projektmanual	Et procesorienteret dokument som beskriver hovedlinierne i kvalitetsstyringen i byggeprocessen, herunder de procedurer og instruktioner som beskriver byggeprocessens aktiviteter.
Projektorganisation	Det er en organisering af de parter der indgår i forhold til udbudsform og entrepriseform.
Projektweb	Internetbaseret værktøj hvor byggesagens forskellige parter kan dele og udveksle dokumenter.
PSS	Plan for Sikkerhed og Sundhed
Restrisici	De risici der ikke er elimineret, og som der skal være opmærksomhed på i det videre projektforløb.
Risikovurdering	Systematisk identificering og vurdering af risici, fx med henblik på sikkerhed.
Råhus	Betegnelse for husets rå bygningsdele uden færdige overflader.
SfB bygningsdelstavle	Et klassifikationssystem med en systematisk beskrivelse af samtlige bygningsdele som indgår i et byggeri.
Sikkerheds-foranstaltninger	Aktiviteter og tiltag der gennemføres for at understøtte sikkerheden og forebygge ulykker.
Sikkerhedsgruppe	Se arbejdsmiljøgruppe
Sikkerhedsinspektioner	Gennemgang af byggepladsen med formål at sikre at byggepladsen altid har en høj standard inden for sikkerhed og sundhed. Inspektionerne kan foretages af bygherren, entreprenøren eller eksterne myndigheder/ interessenter fx Arbejdstilsynet.
Sikkerhedsinstruktioner	Beskrivelse af hvordan en arbejdsproces kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Sikkerheds -koordinator	Se arbejdsmiljøkoordinator
Sikkerhedsmøde	Bygherren er forpligtet til at afholde koordinerende sikkerhedsmøde mindst hver 14. dag. Alle aktive byggefirmaer på byggepladsen skal deltage i sikkerhedsmøderne.
Sikkerhedsrepræsentant	Se arbejdsmiljørepræsentant
Sikkerhedsudvalg	Se arbejdsmiljøudvalg

Skimmelsvamp	Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I huse kan skimmelsvampe vokse mange steder. De har det bedst ved stuetemperatur og vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, krydsfinérplader, papiret på bagsiden af gipsplader, tapet.
Storentreprise	Entrepriseform, hvor bygherren har sammenlagt nogle fag og typisk ender op med 4-6 storentrepriser.
Strategiske mål	De strategiske mål beskriver byggeriets overordnede målsætninger.
Styret brugermedvirkning	Metode til at inddrage brugerne i formuleringen af byggeriets kravspecifikationer på en systematisk og overskuelig måde.
Støttet byggeri	Byggeri der er omfattet af forskellige former for statslig støtte, fx almennyttigt boligbyggeri.
Substitution	Udskiftning af sundhedsskadelige stoffer/materialer/processer med andre, der skønnes mindre skadelige.
Sundhedsskadelige stoffer	Ved sundhedsfarlige stoffer forstås kemiske stoffer, som kan forårsage akutte og blivende skader på den menneskelige organisme.
Systematisk bygningssyn	(Tilstandsvurdering) Et syn af en bygning foretaget af f.eks. en bygningsejer, en offentlig myndighed eller et realkreditinstitut. Et bygningssyn resulterer ofte i udarbejdelse af en tilstandsrapport med en registrering af bygningsdeles og komponenters aktuelle tekniske tilstand og udseende.
Tilstandsvurdering	(Bygningssyn) Et syn af en bygning foretaget af f.eks. en bygningsejer, en offentlig myndighed eller et realkreditinstitut. Et bygningssyn resulterer ofte i udarbejdelse af en tilstandsrapport med en registrering af bygningsdeles og komponenters aktuelle tekniske tilstand og udseende.
Tilsyn (fagtilsyn)	De personer der for bygherren kontrollerer, at byggearbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet.
Topografiske forhold	Forhold der vedrører et områdes terræn, dyrkning og bebyggelse, fx skrænter, vandløb, byer, landsbyer, veje osv.
Totalentreprise	Entrepriseform, hvor en totalentreprenør har engageret arkitekt, ingeniør og underentreprenører.
Udbudsform	Forskellige måder at indhente tilbud på. De forskellige former er offentligt udbud, begrænset udbud, udbud efter forhandling og projektkonkurrence.
Udbudsmateriale	Det materiale som de forskellige aktører afgiver deres tilbud på baggrund af.
Uhygiejniske stoffer	Kemiske stoffer som indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, virus mv. Kontakt med stoffet medfører infektionsfare.
Underentreprenøren	Entreprenør som ikke har kontrakt med bygherren, men en anden entreprenør fx hovedentreprenøren.

Senest revideret den 6. december 2011